Cykelferie er sagen

Cykelferie er sagen

Er du træt af bilferier eller lang transporttid til og fra lufthavnen, så er det måske på tide, at du prøver kræfter med en rigtig cykelferie. Danmark er et fantastisk land at tage på opdagelse i, og terrænet passer rigtig godt til cykelferie, både for de trænede og for nybegynderne.

Vil du gerne have en aktiv ferie, hvor du samtidig oplever en masse nyt på din vej? Måske cykelferie er det rette valg for dig. Rundt omkring i hele Danmark har du mulighed for at opleve nye, spændende ting, du måske aldrig har set før – og så i dit eget land. Her er nogle forslag til, hvad du skal overveje, hvis du gerne vil på cykelferie.

Cyklen skal passe til dit behov

Det vigtigste udstyr til din cykelferie er selvfølgelig cyklen. I mange tilfælde kan din hverdagscykel fint fungere som feriecykel, og du vil være godt tilfreds med at cykle rundt på noget, du kender i forvejen. Skal du på en mere krævende cykelrute, bør du dog overveje, om cyklen er god nok til dine behov.

Vil du gerne cykle hele landet rundt på et par uger, bør du udstyres med en cykel, som kan træde hurtigere og lettere, end en normal hverdagscykel er i stand til. Ønsker du ikke at investere i en ny, dyr cykel, kan du leje cykler hos mange selskaber – også bare for et par uger.

Udover cyklen bør du selvfølgelig undersøge, om du har brug for særligt udstyr, som gør din tur mere komfortabel. Det kan være holdere til en drikkedunk, en særlig cykelkurv, hvor du har nem adgang til de vigtigste ting, eller cykelsko, som gør, at du nemmere får en rytme, når du skal cykle langt. Vil du læse mere om udstyr til cykelferien, kan du klikke her.

Afstem forventningerne

Før du tager på cykelferie, bør du afstemme, hvor krævende turen skal være – både med dig selv og dem, du rejser med. Har I ikke afstemt på forhånd, kan det nemt blive en træls oplevelse, og I bliver uenige om tempoet undervejs. Tag jer derfor god tid til at planlægge turen, så alle kan se sig selv være med hele vejen.

Tag en tur til Lemvig

Et af de steder, hvor det er oplagt at tage på cykelferie, er i området omkring Lemvig. Her kan du prøve kræfter med nogle hårde bakker, som virkelig giver dig sved på panden, og du har samtidig mulighed for at sætte dit eget tempo, så det ikke bliver for hårdt. I Lemvig-området har du også mulighed for at opleve en række seværdigheder, som du måske ikke ellers får mulighed for. Blandt andet kan du se Bovbjerg Fyr eller Sea War Museum Jutland, som ligger i Thyborøn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *