På ferie i Skandinavien

På ferie i Skandinavien

Du føler sikkert, at du ved det meste om Norden, men hvor meget af Norge og Sverige, har du faktisk set? Nogle har taget en tur på færgen til Oslo, og andre har været lige på den anden side af broen for at shoppe i Malmø. Man glemmer, at Danmark, Norge og Sverige er meget forskellige, og derfor har meget at byde på hver især. Så måske er det på tide, at du pakker taskerne og besøger vores nabolande.

Hvad skal du se i Norge?

Lofoten øerne:

Lofoten øerne er den ”arm” af øer, som du kan finde i det nordlige Norge. Her kan du finde små charmerende landsbyer placeret for foden af store og flotte bjerge. Byerne er fyldt med lokale og kunstnere og fiskere, hvor du kan prøve nogle af Norges mange specialiteter. Der er også et imponerende Viking Museum, som er et besøg værd.

Bergen:

Her kan du finde frisk og lækker fisk og skaldyr, samt andre lækre specialiteter. Du kan også opleve Norges kunstkultur ved at besøge Bergens mange gallerier og museer, måske køber du endda et minde med hjem til væggen.

Oslo:

Et besøg til Norge er ikke komplet uden at have besøgt Oslo. Hovedstaden er utrolig børnevenlig og byder på en voksende musik- og madscene, som er sjov for hele familien at udforske. Faktisk huser Oslo verdens mest nordliggende 3-stjernet Michelin-restaurant – du skal bare booke bord i god tid.

Hvad skal du se i Sverige?

Stockholm:

Ligesom en tur til Norge ikke er komplet uden at se Oslo, er en tur til Sverige ikke komplet uden Stockholm. Hovedstaden er en af de smukkeste i Europa og er fordelt på 14 øer. Stockholm er også byen, hvor nobelprisen bliver givet. Faktisk huser Stockholm også et af Skandinaviens mest besøgte museer i form af Vasa Museet.

Göteborg:

Denne by er hjemmet til et kæmpe udvalg af parker som pynter på bybilledet. Byen har også forlystelsesparken Liseberg, som er den park med flest forlystelser i hele Skandinavien, eller måske vil du prøve deres Haga Bulle, som er byens kendte kanelsnegle.

Gotland:

Dette er Sveriges største ø, som byder på alt i naturens navn. Øen byder på smuk natur, og nogle af de bedst bevaret middelalderkirker, faktisk er der omkring 100 stykker. Det er faktisk også det sted i Sverige, som får mest sollys igennem et år, hvilket også forklarer, hvorfor landbruget blomstrer der.

Hvordan sparer du penge?

Det kan lyde dyrt at rejse Norge og Sverige rundt, men det behøver det ikke at være. Hvis du planlægger din tur i god tid, kan du finde gode tilbud på flyrejser og hotelophold, men hvis du gerne vil af sted snart, kan du være heldig på rejsetilbud.dk.

Du kan også vælge at rejse med tog og bo på vandrehjem, hvis du gerne vil spare lidt ekstra. Du kan også vælge at gøre det hele til en bilferie ved enten at tage broen til Sverige eller tage bilen med på Oslo-færgen.

Med en rundrejse i Norden, kan du få lidt mere indblik i, hvordan vores norske og svenske naboer lever.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *